familiehunden-banner_1350x550px

Familiehunden / hverdagslydighed

Et hold til jer, der allerede har gået på hvalpehold eller anden hundetræning. Det kan både være hos Potepatruljen eller andre steder, hvor man træner efter samme princip om positiv, belønningsbaseret klikkertræning.

På dette hold bygger vi videre på de jeres hverdagstræning og kernekompetencer.

Vi fortsætter grundtræningen og lærer mere hverdagslydighed, kropskontrol og selvkontrol. Målet er godt samarbejde og glæde mellem dig og din hund. 

Vi vil træne kontakt, leg og aktivering, og vi træner for eksempel “gå-pænt-i-snor” og indkald. Selvkontrol er også på programmet. Vi skal også kigge lidt på frivillig håndtering.

Vi vil snuse lidt til hundesportsgrene som lydighed og rally, og vi laver også lidt sjove tricks ind imellem. 

Vores træning tager udgangspunkt i det, der kaldes positiv forstærkning (klikkertræning). Vi træner udelukkende ved hjælp af positive metoder. Det vil sige, at vi belønner ønsket adfærd og ignorerer uønsket adfærd. For eksempel roser vi, når hunden går pænt i stedet for at rykke den i snoren, når den trækker. Vi ønsker glade hunde. Der logrer med halen og har fuldt fokus på ejeren.

Vi træner udenfor på indhegnet græsbane eller i lækker hal med kunstgræs, hvis det er mørkt eller dårligt vejr. 

Der vil desuden være adgang til lukket facebook-gruppe, så du kan stille spørgsmål, der måtte opstå i din træning derhjemme mellem træningsgangene. Du kan også uploade video i gruppen og få respons på dine øvelser.

Se aktuelle hold under menupunktet Holdoversigt.

spilopper1_block_655x360px