Beskrivelse
Tumlingerne Søndag 2025
Kom godt fra start i jeres fælles liv. Her grundlægges jeres næste mange år sammen. Det er i alderen fra 3 uger til ca. 16 uger, at hvalpen er mest modtagelig for læring og nye indtryk. Du kan starte med hvalpen på dette hold fra den dag, du får den hjem (dog skal den være vaccineret). Og du kan også deltage med en utrænet unghund op til 6 måneder.
Vi vil træne kontakt, leg og aktivering, og vi starter op på de grundlæggende færdigheder til hverdagslydighed som for eksempel “gå-pænt-i-snor” og indkald. Vi starter også op på øvelser som selvkontrol, sit, dæk og meget mere. Og så putter vi lidt sjove tricks ind imellem.
Vi træner indenfor i lækker hal, eller udenfor på indhegnet græsbane, hvis det er vildt godt vejr.
Læs mere på holdsiden.